Placér dine varer her

Din indkøbskurv er tom.

Der er ingen varer til sammenligning

Søg

Tiden fra skaden til korsbåndsrekonstruktionen

 

Det er snart 7 måneder siden jeg fik rekonstrueret mit forreste korsbånd, men inden jeg vil fortælle lidt om, hvordan jeg har grebet genoptræningen an, så vil jeg gå lidt tilbage, og reflektere over tiden fra skadestidspunktet til operationsdagen.

For at bearbejde denne chokerende og nedtrykkende korsbåndsskade jeg fik i november 2013, har jeg sammen med Skanderborg Håndbolds mentale træner Aksel Nørgaard arbejdet med en skadesmanual. Manualen skal hjælpe udøveren med at komme på rette kurs igen efter skaden, ved at arbejde og håndtere de typiske kriseforløb i forbindelse med en skade. Den mentale del når man får en skade skal bestemt ikke undervurderes. Før man er parat til at se den store udfordring i øjnene, er det vigtigt at få bearbejdet følelser og frustrationer ud af kroppen.

 

4 krisefaser


Typiske kriseforløb som skadesbehandlingen kan tage udgangspunkt i:

 

Den akutte fase:


1. Chok-fasen: Kan vare fra timer til flere dage. For mit vedkommende varede chok-fasen efter skaden flere dage. Jeg kunne på ingen måde forstå, at jeg ville være ude af stand til at spille håndbold eller kunne træne normalt de næste 8-9 måneder. Følelserne kom skyldende ind over en som kæmpe bølger, og var ikke særlig behagelige. Chok-fasen er meget naturligt, og man skal ikke prøve at haste sig igennem den. Selvom det kan være svært, skal man tage imod alt den støtte man kan få, og man vil se tilbage på den med stor respekt, for dem der har hjulpet en igennem. 


2. Reaktionsfasen: Kan vare fra timer til uger. Chok-fasen bliver overtaget af en reaktions-fase, hvor man i stedet for at opleve total kaos, begynder at reagere på venner og familie der forsøger at hjælpe. Reaktionsfasen for mit vedkommende varede helt frem til operationendagen (ca. 2 uger), fordi jeg så operationen som den dag jeg kunne begynde at se fremad, og arbejde mig tilbage mod håndbolden. I denne fase kunne jeg ikke se det mindste håndbold. Jeg reagerede meget kraftigt, hvis jeg forsøgte at se mit hold spille eller træne. Så for at jeg kunne give mig selv ro, fandt jeg på andre ting at lave. Besøge venner, familie og koncentrere mig om mit studie. Reaktionsfasen tager tid, og det er vigtigt man ikke forsøger, at haste videre til næste fase. Hvis reaktionerne der kommer senere efter skaden ikke bliver bearbejdet, kan man falde tilbage og få nye frustrationer. 


Fremtidsperspektiver:


3. Bearbejdsningsfasen: I denne fase kan man begynde at kigge fremad og håndtere et genoptræningsforløb. Jeg valgte at bruge operationsdagen, som den dag hvor genoptræningen startede. Jeg viste der ikke ville gå langt tid mellem skaden, og til jeg skulle opereres (2 uger), men er man i stedet uheldigt at skulle vente længere tid på en operation, så kan man sagtens inden operationen, begynde at skabe sig overblik over forløbet der kommer bagefter. Man skal ikke bearbejde et 8-9 måneders genoptræningsforløb, men man skal være klar over, at kroppen er medtaget, og den første tid efter en rekonstruktion kan være ret trælse.

 

4. Nyorienteringsfasen: Denne fase er indlagt, fordi der ofte er rigtig mange der i forbindelse med en skade oplever tilbagefald eller skuffelser i forbindelse med genoptræningen. Her er det vigtigt, at man får bearbejdet og håndteret disse skuffelser, fordi de kan fylde utroligt meget i ens dagligdag. I næste afsnit vil jeg komme mere ind på hvordan man kan opstille mål med genoptræning, og finde andre delmål der IKKE omhandler det skadede ben, så man arbejder mod nye mål der kan give succeser og motivation for at kunne klare den daglige genoptræning af knæet. 

  

I perioden op til operationen gjorde jeg alt hvad der skulle til, for at få et så normalt fungerende knæ igen.Jeg udførte RICEM princippet flere gange om dagen, for at få hævelsen væk i knæet. Træning af benet blev holdt ved lige ved forskellige former for balance øvelser på vippebræt, bosu-bolde, elastiktræning osv. Jeg lavede udstrækningsøvelser, for at fåmin fulde bevægelighed tilbage i benet, samtidig med, at jeg udførte styrketræning for især lårmuskulaturen indenfor smertegrænsen. Lårmuskulaturen er vigtig at holde ved lige, da man meget ofte ser hurtig atrofi af især m. vastus medialis efter en knæskade. Ved at holde kontraktionsstyrken ved lige i benet, slap jeg for efterføldende at skulle bruge tid på at genskabe forbindelsen til især denne muskel.

 

Jeg havde en filosofi om, at nu stærkere jeg var inden jeg skulle opereres, nu nemmere ville jeg have det på den anden side. Jeg har ikke kunnet finde nogle videnskabelige artikler der underbygger denne teori, men jeg synes bestemt det var besværet værd og kunne mærkes betydeligt efter operationen.

 

Jeg må på det kraftigste understrege, at det ikke er sikkert man kan træne med sin skade. Derfor er der heller ikke nogle øvelsesbeskrivelser med i dette afsnit. En skade er individuel, og kræver måske bare helt ro indtil operation. Er du interesseret i hvilke øvelser jeg udførte før operationen, er du velkommen til at kontakte mig på traening@hshop.dk eller bruge www.facebook.dk/hshopdk.

 

Den største motivation for at komme stærkere ud på den anden side, var da Skanderborg Håndbold, trods kontraktudløb, tilbød en forlængelse af min nuværende kontrakt, til trods for der ville gå langt tid før jeg kunne vende tilbage på banen. Læs mere her:

 

http://skanderborghaandbold.dk/2014/03/kaagaard-om-forlaengelsen/

 

Vi ses igen i næste afsnit, som vil omhandle hvordan jeg hurtigt kom på benene igen efter rekonstruktion af korsbåndet, og hvordan min indledende genoptræning foregik.