Placér dine varer her

Din indkøbskurv er tom.

Der er ingen varer til sammenligning

Søg

 

Kend dine fødder & sko - vejledning til dine nye sko!



Det absolut vigtigste redskab i håndbold, ud over håndbolden, er uden tvivl skoen. Skoen skal være en forlængelse af din fod, og helst gerne være helt ”usynlig” når du træner og spiller kamp.



Den skal imødekomme netop de facetter i spillet, som du besidder bedst. Samtidig skal den være stabil, dynamisk og kunne ”beskytte” dig i ekstra stressende situationer på banen. Derfor kan en forkert, slidt eller dårlig sko give dig problemer med dit spil på banen, eller i værre tilfælde unødvendige akutte eller overbelastende skader.

 

 

Selvom vi i Hshop gør vores allerbedste for at vejlede vores kunder (læs spillere) i vores butik eller på nettet, så vil vi gerne gøre endnu mere!

 

 

Her følger nogle gode råd du kan gøre inden du køber din næste sko:

 

 

- Sko kan ikke multitaske. F.eks. duer en indendørs fodboldsko ikke til håndboldspillere (medmindre du er målmand). Når du er håndboldspiller skal du gå på udkig efter en håndboldsko, og derfor er vores sortiment det bedste, da vi udvælger og selekterer vores sko kun til håndbold. 

 

 

- 1 par er ikke altid nok. Materialet i skoene bliver slidt, sammenpresset og vådt under brug. Materialet skal have lov til at tørre, så det ikke bliver mørnet og f.eks. stødabsorberingen skal have lov til at udvide sig efter gentagen kompression. Træner du 3-4 gange om ugen, bruger dem til at styrketræne og måske i idrætstimen på skolen, så er et par sko ikke nok, hvis du forventer en god holdbarhed og en optimal komfort HVER gang.

 

 

- Kend din fod. Ja – der er 10 tæer i alt og en hæl på hver fod, men en fod er lidt mere end det. I vores sortiment er der sko til enhver type fod. Det er vigtigt du kender din egen fods former og nuancer f.eks. om du har høj eller lav svang eller en knyst på tæerne osv. Du kan spore din fodform ved en ”papirtest”, hvor du gør din fod våd og træder på et stykke papir. Prøv at kigge nærmere på dine gamle håndboldsko, og se hvor de er blevet mest slidt, da det højst sandsynlig er der du har brug for ekstra støtte. Hvis dit fodaftryk viser hele bunden af din fod, med en lille eller ingen kurve inderst (eller hvis din sko er meget slidte på indersiden), betyder det du har en lav svang eller flad fod, og du har måske derfor tendens til at falde indad (overpronation). En håndboldsko kan imødekomme dette problem et stykke af vejen, og ellers er en ekstra sål en rigtig kompetent løsning. • Hvis dit fodaftryk viser din forfod og hæl med en lille forbindelse mellem (eller hvis din sko er meget slidt på ydersiden), har du en høj svang og en mulig tendens til at falde udad (underpronation). Her vil en blød mellemsål og en håndboldsko med ekstra bredde ydersåler være en stor hjælp. • Hvis dit fodaftryk ser normalt ud og der er en kurve på indersiden mellem hæl og forfod, har du en neutral fodform.

 

 

- Fødder forandrer sig. Selvom du er voksen kan din fodstørrelsen stadig godt variere fra år til år. Det er helt normalt, at dine fødder hæver i løbet af dagen, og derfor kan en sko du har købt om formiddagen, godt sidde anderledes om aftenen. Ofte er det små forandringer, men det er alligevel værd at have i tankerne.

 

 

- Skostørrelse er ikke bare en skostørrelse. Skostørrelse varierer fra mærke til mærke. Brug derfor ALTID vores størrelsesguide, og lav en sammenligning på tværs af mærkerne med cm. mål i stedet for EU størrelser.