Henrik fra Hshop giver dig 5 TIPS til vedligeholdelse af dine håndboldsko. Disse simple tricks giver dig mulighed for at beholde dine håndboldsko længere tid end nogensinde før. Se videoen nedenfor.

Tip #1

Overvej hvor mange håndboldsko du har brug for.

Har man over 3 træninger om ugen + kamp, anbefaler vi at man invistere i 2 par håndboldsko. Har man 2 træninger om ugen, er 1 par håndboldsko rigeligt. 

Tip #2

Lad dine håndboldsko hvile efter brug.

Det er vigtigt at skoene får en restitutionstid på ca. 24 timer efter brug. Dette giver din mellemsål tid til at komme tilbage til sin originale form.

Tip #3

Hold dine håndboldsko tørre.

Dine håndboldsko skal være helt tørre og fri for fugt, inden du bruger dem igen. Hvis man altid spiller i fugtige håndboldsko, bliver materialet hurtigere slidt og dermed ødelagt. 

Tip #4

Brug dine snørrebånd.

Det er vigtigt selvfølgeligt vigtigt at lave en god stram snørring, inden man træder ud på banen. Når så du er færdig og skal tage skoene af, skal du binde dine sko helt op. Mange spillere træder i deres hæle uden at binde snørren op, og ødelægger med tiden hælen på skoene. 

Tip #5

Rens dine ydersåler. 

Det er vigtigt som håndboldspiller at holde sine ydersåler rene. Alt efter hvilke haller man spiller i, kan der hurtigt komme samlinger af snavs og harpiks under dine håndboldsko. Jo renere dine ydersåler er, desto bedre står du fast på banen.

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus