En snak med Rasmus Kaagaard Andersen

Hej og velkommen derhjemme i stuerne, vi har i dag ringet op til en god ven af huset. En god gammel kammerat, om man vil, Rasmus Kaagaard, som faktisk var med til at starte HSHOP op i tidernes morgen. Efterfølgende er han blevet headhuntet af hummel.

Hvad er Rasmus’ funktion hos hummel?

Rasmus blev hentet ind til hummel som produktchef, en slags chef for et enkelt produkt eller en hel kategori. I det her tilfælde er det indoor- og performance sko.

Det er Rasmus som har ansvaret for den kategori, både med omsætning, indtjening og hele produktstrategien, for at få sat et team op omkring design, produktudvikling, fabrikkerne hummel bruger, alt det blanding logistik arbejde der ligger bagved. Selvfølgelig også den koordinering og konceptudvikling, information og idegenerering som foregår sammen med marketingafdelingen hos hummel.

De arbejder tæt sammen med, for at formidle Rasmus’ og teamets budskab omkring hummels produkter, er marketing og salg.


Hvordan er processen når Rasmus producerer håndboldskoene hos hummel? Fra ideudvikling til man står med et færdigt produkt

Rasmus har nogle gange sammenlignet processen med en Iphone, for der ved de fleste at det ikke er Apple selv som står for at producere alt indholdet, men at de får andre rundt omkring til det. Men de gør det, for at det giver værdi for kunden.

Det samme er hos hummel, for der er rigtig mange afdelinger og processer, kompetencer som ligger i produkter hvor man sætter innovation og performance højest. Så håndboldskoene vil passe til forskellige typer og giver klare fordele på håndboldbanen.

Man skal have en vision for hvordan man skal gøre det. Så design og produktudvikling, altså de shoe makers ingeniører hummel har i Østen inklusiv Rasmus, skal få sammenspillet til at fungere, hvad kan lade sig gøre på design og produktudvikling, hvordan kan vi innovere det her, hvordan kan vi gå i gang med at lave nogle materialer – så har man en tredje part, som har kendskab til en bestemt type mekanisk konstruktion af stål. Så de kan løse problemerne, de kunne have.

Man sammensætter forskellige eksperter, en ekspert der ved hvordan man laver den rigtige ydersål, der har den rigtige tracking, det rigtige track mønster, det rigtige greb i banen, får du den rigtige mellemsål i skoen, som giver dig stødabsobering, kontrol og stabilitet. Dog skal man selv have en ide om det – ud fra forskning har Rasmus ideer om mønstre, dybde osv. I forhold til ydersålen på en håndboldsko til indendørs brug.

Et problem man får, er at finde den rigtige type gummi, for det er uendelig mange muligheder, i forhold til hvilken gummisammensætning man laver.

Hvis den er for blød, står man for godt fast på håndboldbanen og bliver hurtigere nedbrudt. Hvis den derimod er for hård, så glider du på håndboldbanen. Så man skal finde en balance imellem begge.

Med mellemsålen har Rasmus og hummel været i gang over 1,5 år sammen med et interessant materiale, som endnu ikke er vist offentligt endnu. Hele tiden udvikler på materialet tester, prøver det af på skoen. Tilbage på tegnebrættet hvis ikke det virker. Der er hele tiden fokus på, hvad de vil – skal det være let, bæredygtigt eller andet?


Går man på kompromis med produkter, hvis man vælger noget der er bæredygtigt?

Kvaliteten vil ikke længere være dårligere på sko, som er bæredygtige. Pga. efterspørgslen på bæredygtighed har indhentet alle råvarer fabrikanterne. Man skal have viden med fra fabrikanterne der producerer skummet til håndboldskoene.


Starter man med mellemsålen, ydersåler, upper?

Mellemsål og ydersål er heftige investeringer for alle brands. De koster at lave – derfor ser man også ofte at man ikke kun køre en sæson med en slags sål på håndboldsko, men at det går igen i flere sæsoner, nogle gange år.

Hvis man skal producere en helt ny sko, så vil man sideløbende kører mellemsål, ydersål og upper med hinanden sammen med design. Man vil dog starte med at finde ud af, hvilket materiale der skal i sålerne.


Hummel Inventus Reach LX

Var Rasmus’ første store projekt hos hummel.

Man bruger støbeforme til at lave mønsteret på ydersålen – nogle gange er det flydende.

Da Rasmus kom til hummel, startede de hurtigt, med at kigge på et nyt fundament til skoen, som er reach materialet. De vil gerne lave et materiale, som var helt optimeret til en håndboldspiller, på forskellige områder, både vægt, komfort og fremdriften.

Sikrede sig, at når man som håndboldspiller, er helt ude i yderpositioner, at skummet udvider sig så hurtigt som muligt igen. Så man ikke føler, at man fortsætter ud i en bevægelse, men at man får en form for modstand, så man hurtigt kan komme i balance igen, også i et retningsskifte.

Reach LX hedder skummet, LX står for 60. Navnet kommer af, at man når en energireturnering på 60%.

I håndboldsko vil man enten opleve mellemsålen som blød og bouncy eller fast.

hummel Inventus Reach LX er tiltænkt, som at være et nyt kapitel for hummel. For at give markedet mulighed, for at købe en hummelsko, som er helt optimeret til håndboldspillere i alle aspekter, bakket op af videnskab.

Ydersålen har bevægelighed i alle retninger, de har forsøgt at lægge friktions fordybninger ind under tæerne. Har sørget for, at den har, den fremdrift som en håndboldsko skal have, men samtidig ikke er gået på kompromis med komfort og de krav som er til håndboldsko.

Upperen er designet ud fra at kunne være så dynamisk som muligt, så den passer til flest mulige fødder.

hummel Inventus Reach LX sidder forholdsvis tæt på hælen og mellemfoden. Dog er der ekstra plads til tæerne.  

Del denne artikel
Del med Email Del på Facebook Share with Twitter Share with Linkedin Share with GooglePlus